Bestil tid online - klik her

 

 

kunde, navn

Om mig

Jeg hedder Helle Vernon Kristiansen og blev i November 2012 læge eksamineret registreret Zoneterapeut. Jeg har klinik i Aars, hvor jeg også bor med min mand Bjarne og vores to hunde. Sammen har vi tre voksne børn, som ikke længere bor hjemme.



Min karriere i sundheds systemet startede for mange år siden, da jeg arbejdede som social/sundhedshjælper. Da mine børn flyttede hjemmefra fik jeg en stor lyst til at realisere mig selv gennem et fag jeg brænder for - nemlig zoneterapi, som jeg selv har haft stor glæde af. 

Sideløbende med mit deltidsjob på kontor om aftenen, begyndte jeg at læse anatomi/fysiologi og sygdomslære. Jeg brugte to år på at uddanne mig til zoneterapeut og har siden praktiseret og udviklet faget samt videreuddannet mig. 

Som zoneterapeut og behandler arbejder jeg med refleks zoner under og ovenpå foden, samt meridianbaner og de fem elementer ud fra et holistisk livssyn med tillid og respekt for det enkelte menneske. Ved at behandle reflekszoner kan kroppens funktioner forbedres og dermed genoprette balance, hvorved kroppens selvhelbredende egenskaber understøttes.

Til mine klienter kan jeg tilbyde smertelindring af akutte eller kroniske lidelser - både til spædbørn, børn og voksne.


 

Efterfølgende uddannede jeg mig i juni 2016 som lægeeksamineret terapeutisk og fysiurisk massør hos Viborg Helsepraktik. Jeg benytter mig meget af at kombinere behandlinger med både zoneterapi og massage, hvilket jeg har oplevet en stor effekt af. 

Som massør arbejder jeg med kroppens bevægelige muskler. Mange oplever stor glæde og fornyet energi af massage, fordi den går ind og afspænder de blokeringer som dannes i overbelastede og ømme muskler.


Min største ambition og drivkraft er, at kunne afhjælpe lidelser eller smerter hos andre mennesker - at være med til at forbedre andre menneskers livsvitalitet. I forbindelse med min store interesse for det alternative, har jeg taget flere diplomuddannelser inden for øreakkupunktur, kranio sakral terapi m.fl. 


I foråret 2017 blev jeg færdig med min uddannelse som kranio sakral terapeut, og jeg kan nu udvide mine behandlingstilbud med afslappende og meget effektive kranio sakral terapi behandlinger. 

Jeg har oplevet forespørgelse og gode resultater på hjælp til traumatiske hændselser som piskesmæld skader og komplicerede fødsler, hvor et eller andet bliver trykket og efterfølgende forårsager problemer og smerter. 
 


Jeg er alternativ registreret behandler og indberetter tilskud til Sygekassen Danmark og Danica Pension hvis du er medlem. 
 

Gennem nogle år har jeg haft et godt samarbejde med FalckHealthCare, hvor jeg arbejder som behandler på deres klinikker landet over. Her møder jeg mange mennesker som jeg hjælper og igen hurtigt kommer tilbage på arbejdsmarkedet. 

 

Jeg udveksler jævnligt behandlinger med kollegaer og sørger for at holde mig opdateret på de nyeste behandlingsteknikker for at give mine kunder den bedste og mest effektive behandling.


 

Jeg glæder mig meget til at byde dig velkommen i min klinik.

Helle Vernon Kristiansen